lørdag den 1. januar 2011

Trenden skal følges

Jeg har aldrig været den, der hviler på laurbærbladene - Især ikke eftersom jeg synes, at dette er et totalt tåbeligt udtryk. Så jeg skal naturligvis også prøve det her "blogging", som er blevet et noget så udbredt fænomen. Det bliver dog på en noget utraditionel vis. Jeg har ikke tænkt mig at blogge om opskrifter, om det tøj jeg har på, om de film jeg har set, og den aaaaalt for lækre fyr, jeg lige så nede i supermarkedet. Næ, for jeg er jo den skarpe ske. Den skarpeste ske i skuffen, og det kan jo sige flere ting om mig. Enten er jeg ualmindeligt stupid, eller også besidder jeg blot en vis mængde selvironi. Læs bloggen og træf dit eget valg.

Ligeledes har jeg ikke tænkt mig at gå på fotosafari med hverken mit elendige værktøj af en mobil, som mest af alt minder om et levn fra stenalderen, eller med mit ikke eksisterende digitalkamera, som kun er en drøm, der næppe opfyldes. Hvis der kommer billeder, skal i være så gudsbenådet heldige, at jeg enten har lånt et kamera eller fundet et eller andet fancy på nettet, der på perfekt vis indrammer mine sarkastiske, intetsigende og til tider lalleglade ord.

Ja, med andre ord bliver denne blog én af de utraditionelle. Jeg synes heller ikke, at det komme jer ved, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Jeg er bare Sofie. Sofie den Skarpe Ske i Skuffen. De 4 s'er - Burde det ikke være nok information i det her "wøld wide wæb"? Jeg skal i alt fald ikke risikere at kritisere den forkerte håndtaske, og for evigt være forkrøblet på arbejdsmarkedet.

Spøg til side. Jeg lyder til tider grov, sarkastisk og provokerende, men i virkeligheden er jeg meget flink. Men hvad er relevansen i dette tilfælde? Ikke noget som helst. Godnat!

4 kommentarer:

  1. Dejlig snart! Glæder mig til at se, hvad du finder på :)

    SvarSlet
  2. Glæder mig til at følge med :-)
    Har lige trykket mig ind som fast læser, så jeg kan følge dig!
    /Emma
    www.emmoemmo.com

    SvarSlet
  3. Din blog virker rigtig godt.
    glæder mig til at følge dig.

    www.joannanielsen.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hejsa
    rigtig fed blog, og glæder mig til at se mere til den!
    Håber du vil tjekke min ud:
    http://zitha-getusedtoit.blogspot.com/

    SvarSlet